Panelaften

Slide background

Panelaften

Panelaftenens TEMA – Hvad sker der og hvad gør vi, når parforholdet kører af sporet?

Vi har nok alle sammen hørt at kommunikation er et af de vigtigste grundlag for et sundt og velfungerende parforhold. Til trods for at vi har denne viden, lader det til at mange af os alligevel har udfordringer i parforholdet. Når vi mødes og forelskes, så føles det så rigtigt og godt, lykkehormonerne flyder ind over os og de stærke følelser bliver gengældt, vi føler at vi kan tale sammen om alt og åbner os op over for vores udkårne. Men efter et stykke tid sker der måske nogle ændringer i forholdet og vi føler os ikke længere så godt tilpas i forholdet, trygheden og tilliden mindskes og tvivlen sætter ind og lukker vores hjerter.

Forskellige ting kan være årsag hertil og vi vil se på nogle af de mest typiske mønstre der ødelægger forholdet. Det kan f.eks. være man ikke tager de mere svære samtaler om hvad der forgår i vores indre, måske vi ikke ønsker at såre den anden, være besværlig eller blotte vores hjerter. Måske vi tager samtalen, men intet forandres efterfølgende og vi er efterladt frustreret. Efter nogen tid og måske flere ophedet diskussioner/skænderier som ikke resulterer i løsninger, giver vi op og accepterer at der bare er nogle områder, som ikke skal berøres, fordi det er et rent hvepsebo. Hvis der ikke tages hånd om det ender vores forhold med at blive mere og mere dysfunktionelt.

Det første skridt til at få vendt skuden er at forstå hvad der foregår, forstå de psykiske mekanismer der sættes i gang når følelserne er stærke. I det øjeblik at man bliver bevidst herom og begge er interesseret i at redde forholdet, kan det ske, men det kræver både bevidsthed, arbejde og ikke mindst troen på at det kan lade sig gøre. Kærligheden og viljen skal være til stede.

På denne panelaften vil vi tale om nogle af de mønstre der virker ødelæggende for forholdet. Vi vil tale om hvordan vi kan få vendt skuden og igen føle glæde ved parforholdet, men også om hvornår den bedste løsning er at ende forholdet.

Aftenen debatleder er Carl Christian Randow, som vil spørge ind til panelets professionelle og private erfaringer. Publikum deltager også med spørgsmål og erfaringer som kan bidrage til debatten.

Panelet:

Claus V. Nielsen er certificeret ID-Psykoterapeut med praksis på Frederiksberg, hvor han siden 2000 har arbejdet som psykoterapeut, supervisor, parterapeut og coach. Han er tilknyttet som Supervisor på dag- og døgninstitutioner og har opgaver som underviser, konsulent og oplægsholder, og så er han facilitator i Diamond Logos Academy, en psyko-spirituel udviklingsvej. Se mere på www.humancontact.dk

Helgi Breiner-Petersen har taget uddannelser indenfor terapi, coaching, sexologi, mentoring, gruppeledelse, mindfulness og ikke mindst familieopstilling, som er et helt specielt metode til at klarhed over relationer. Helgi fører også mandegrupper. Han brænder for at facilitere indre og ydre forandring og bevægelse, facilitere autenticitet og kreativitet, livsglæde og livsmod, uhæmmethed og uforudsigelighed, forfølgelse af drømme og længsler. Se mere på www.helgibreiner.dk

Palle Hougaard Nielsen er uddannet pædagog og psykoterapeut og har arbejdet med afhængighed i 16 år, heraf de sidste 6 år med kærlighed/sex- afhængighed.

Gerda Beck, uddannet parterapeut og psykoterapeut og har praksis på Islands Brygge.
Hun har siden 1988 været fuldtidsbeskæftiget med parterapi og individuel terapi, supervision, samt parkurser, udviklingsgrupper og supervisionsgrupper, ligesom hun i en årrække havde egen 4- årig psykoterapeut uddannelse Endvidere laver hun efteruddannelse af uddannede psykoterapeuter.
Se mere på: www.gerdabeck.dk

Julie Jeune er cand.mag., med speciale omkring køn og det kvindelige og uddannet sexolog.Gennem sine workshops og 1:1 sessioner hjælper hun kvinder med at erobre og forstå deres fysiske- og følelsesmæssige kærlighedsliv. Hun arbejder med kvindekroppen, det kvindelige og den kvindelige seksualitet, men også kognitivt og terapeutisk med hvilke erfaringer og psykologisk bagage fra vores liv og opvækst der former og styrer vores voksne kærlighedsliv. Se mere på www.juliejeunesexolog.dk

Connie Yndal er kvinden bag disse panelaftener. Hun arbejder med velvære for krop og sind og laver forskellige arrangementer, som hendes hjerte banker for. Hun giver sessioner på Østerbro både som Faster EFT practitioner og som love coach. Hun kan hjælpe dig med at slippe fortiden og uhensigtsmæssige overbevisninger og hjælpe dig med at skabe det liv du drømmer om. Connie er endvidere en passioneret zouk- og tangodanser. Se mere på www.fastereft.nu

Det praktiske

Dato for næste panelaften: mandag den 24. april 2017

Hvor: Restaurant HIK Hartmannsvej 37 2900 Hellerup
 
Hvornår: kl. 19.00-21.45

Pris: 120 kr. Inkl. drink (vælg mellem øl, vand, rød-eller hvidvin)

Mad: Det er muligt at forudbestille tapas med og uden kød til henholdsvis 125 kr og 100 kr. eller en suppe til 80 kr.
Hvis du ønsker at spise anbefaler vi at du kommer ved en 18-tiden

Følg linket til tilmeldingen

Hvis du betaler 120 kr. med mobilepay til 25852817 skal du skrive 27. marts i emnefeltet. Hav din indbetaling parat i døren på telefonen.

I og med at vi har begrænset pladser er det vigtigt at du tilmelder dig. Og der er også vigtigt at du forudbestiller din mad på linket.

REAL LIFE panelaften

Ny dato og emne kommer snart

Følg med på Facebook

Her er link til vores Facebookgruppe, hvor vi slår alle events op i desværre kan vi ikke længere få lov til at invitere mere fra denne gruppe pga af facebooks nye indstilligner! Du kan også se tidligere panelaftener her!

Tilmelding til nyhedsbrev

Vi sender max et nyhedsbrev ud om måneden om panelaften og evt. andre events